Er når staten prøver at styre den økonimiske situation.
Ideen er at modvirke konjunkturene.
Høj konjunktur: Lønninger går ned, 7 år mellem hver høj konjunktur.
ekspansiv finanspolitik:Sætte mere gang i den økonomiske situation -
øger forbruget i det offentlige budget. Kan gøres ved at sænke skatten eller investere (bygge en bro)
Det vil primært være i en krise tid, hvor der er lavkonjuktur Skatten bliver sænket, husholderne får flere penge til at bruge → Forbruget øges
( Ideen: Øget forbrug → øget efterspørgsel → øget produktion → flere ansættes → øget forbrug Negativ – øget import)
Ulempen: Øget inflation. Øget køb af import varer i forhold til eksport varer (dårligt for betalingsbalancen) + det belaster den offentlige kasse. Kontraktiv er det modsatte i forhold til ekspansiv, her sønker man forbruget og prøver ikke at øge økonomien. (Man vil begrænse importen, offentlige besparelse)
Pengepolitikken minder om finanspolitikken, den forsøger også at påvirke økonomien, enten ved at forøge den, eller dæmpe den.
Ekspansiv : Renterne bliver sat ned, derfor bliver det mere atraktivt og låne penge, og forbrugerne får derfor også flere penge at bruge af. Forbruget stiger derfor. Det man ellers ville have sparet op, bliver nu
EU: Man må maks have underskud på 3 % B.N.P J.M Kaynes er ”stjerne” af finanspolitiken. I løbet af depression i 30'erne i Amerika var det ham der grundlagde finanspolitikken. Kontraktiv pengepolitik falder valtuaen værdi Pengepolitik:
Pengestrømmen ændes fra den finansielle sektor. Renten er instrumentet.
Ekspansiv: Renten sættes ned --> billigere at låne penge --> forbruget stiger --> øget produktion --> øget ansættelser.
belaster ikke det offentlige budget.
Konstruktiv: man øger renten, flere laver en opsparing når renten er høj.
Ulemper: øget import i forhold til eksport.
I Danmark kan vi ikke ændre renten ret meget. Vi følger renten i Eurolandene (fastsat af EU-centralbank) I Danmark er det nationalbank, den styrer renten. Den er uafhængig af regeringen. EU's mål med pengepolitikken er lav inflation (danmark sikre fastkurspolitikken). tilhængere af pengepolitik: monoratister.
Valtuapolitik
Ændre valutaen værdi i forhold til andre valutaer Devaluering: Kursen sættes ned → forbedret konkurrence evne → eksport → import → produktion → flere omsættes → efterspørgelse → produktion Ulempe: inflation
Devaluering i DK = Nix, vi har fastkurspolitik Revaluering = Så bliver det dyre for Kina at købe danske varer.
Udbud og efterspørgelse (Det perfekte markedet, findes dog sjældent)
Det perfekte marked: alle købere og sælgere har adgang til hinanden, og fælger med i alle handler for at kunne vurdere rimeligheden i prisen.
Fuldkommen konkurrence. Markedet sikre tillid og retfærdighed
Inside job. Struktur politik
Vi lander på den naturlige ledighed, kaldes den strukturelle ledighed. Det er ledighedsniveuaet der bestemmes a konkrete forhold f.eks produktionsforhold.
Den strukturelle ledighed kan ændres ved strukturpolitik (fx: opkvaalificering af de ledige, så de tager en videre uddannelse). Hvis en er blevet fyret så skal personen tage en uddannelse til noget der er mangel på, så man tilpasser sig det der mangler (en lille ændring)
Primelån
Ikke kreditværdige lånere må låne til bolig. Renten er lav i starten , men stiger med tiden. Huspriser – prisboble (Unaturlige høje priser) Boblen brister , husprisen falder , husejerne bliver teknisk isloeret Næsten alle husejere går konkurs fordi bankerne går konkurs.
Ekspansiv finanspolitik fører til lavere ledighed og underksud på de off. Finanser Kontraktiv finanspolitik betyder højere ledighed.
Inflation: Prisstigninger (i forhold til løn) Høj inflation = DKK bliver mindre værd (dårlig konkurrenceevne) Skattestop: Flere penge mellem hænderne Balance på det offentlige budget: Statens husholdning, underskud = renter Økologisk balance: Nyt globaliseringsmål Fuld beskæftigelse: Lav arbejdsløshed - godt for staten - godt for os Social lighed: Vi prioriterer fællesskabet Overskud på betalingsbalancens løbende poster: Mere eksport end import = overskud Vækst: BNP vi tilstræber en vækst på 2 %
Fordele: Lige fordeling Prisstabilitet Godt for miljøet (kan være)
Ulemper: Ingen konkurrenceevne Dyrt Ingen initiativ
Privat sektor: Liberalisme Markedsøkonomi USA
Fordele: Konkurrence ---> Høj kvalitet Fordeling efter arbejdsindkomst
Ulemper: Dårligt for de svage Dårligt for miljøet
Stine, Lizette og Lisa har lavet dette. Jeg går ud fra, at der kommer mere fra Jer!
Philipskurven.
inflationsprocent - arbejdsløshedsprocent.
Når arbejdsløsheden er høj er inflationen lav og omvendt. Grunden til at inflationen er lav når arbejdsløsheden er høj, er pga. der ikke skal gives høj løn, og firmaerne ikke konkurrere imod hinanden. Omvendt når inflationen er høj er arbejdsløsheden lav, da firmaerne skal udbetale høj løn og på den måde konkurrere firmaerne imod hinanden.
Lav ledighed --> lønnen stiger --> prisen stiger.
Friedmann siger på langt sigt, så er philipskurven lodret.
Ekspansiv finanspolitik --> lavere ledighed og underskud på de offentlige finanser. På sigt skal "hullet lukkes" og man må føre en konstruktiv finanspolitik --> højere ledighed. Vi lander på den naturlige ledighed siger Friedmann, kaldes den strukturelle ledighed. Det ledighedniveau der besluttes af konkrete forhold f.eks. produktionsforhold.
Multiplikator effekten:
En indsprøjtning i økonomien giver et større udbytte når
1 runde) pengene cirkulere rundt. - f.eks. 100 millioner ril forbruget --> forbruget stiger --> produktionen stiger --> ledigheden falder.
3 runde) det samme som ovenstående ^^ - fortsætter i det uendelige.
Det er kun matematisk og teoretisk, at det fortsætter ud i det uendelige, for på et tidspunkt bliver beløbet så lille at det ikke længere har nogen betydning.
Pga. de afledte effekter bliver den samlet stigning i forbruget større end den oprindelige indsprøjtning.
Selve afløbet starter ved den første indsprøjtning i økonomien --> skat og afgifter --> opsparing --> import (pr. runde ryger der hele tiden et antal beløb fra)
Stor offentlig sektor: en masse som bliver suget ud på den måde bliver multiplikatoren lille. Når man får meget ud af den indkredsen kickstart, så bliver det til en stor multiplikator.
Finanspolitik:
Er når staten prøver at styre den økonimiske situation.
Ideen er at modvirke konjunkturene.
Høj konjunktur: Lønninger går ned, 7 år mellem hver høj konjunktur.
ekspansiv finanspolitik:Sætte mere gang i den økonomiske situation -
øger forbruget i det offentlige budget. Kan gøres ved at sænke skatten eller investere (bygge en bro)
Det vil primært være i en krise tid, hvor der er lavkonjuktur
Skatten bliver sænket, husholderne får flere penge til at bruge → Forbruget øges
( Ideen: Øget forbrug → øget efterspørgsel → øget produktion → flere ansættes → øget forbrug
Negativ – øget import)
Ulempen: Øget inflation. Øget køb af import varer i forhold til eksport varer (dårligt for betalingsbalancen) + det belaster den offentlige kasse.
Kontraktiv er det modsatte i forhold til ekspansiv, her sønker man forbruget og prøver ikke at øge økonomien. (Man vil begrænse importen, offentlige besparelse)
Pengepolitikken minder om finanspolitikken, den forsøger også at påvirke økonomien, enten ved at forøge den, eller dæmpe den.
Ekspansiv : Renterne bliver sat ned, derfor bliver det mere atraktivt og låne penge, og forbrugerne får derfor også flere penge at bruge af. Forbruget stiger derfor. Det man ellers ville have sparet op, bliver nu
EU: Man må maks have underskud på 3 % B.N.P
J.M Kaynes er ”stjerne” af finanspolitiken. I løbet af depression i 30'erne i Amerika var det ham der grundlagde finanspolitikken.
Kontraktiv pengepolitik falder valtuaen værdi
Pengepolitik:
Pengestrømmen ændes fra den finansielle sektor. Renten er instrumentet.
Ekspansiv: Renten sættes ned --> billigere at låne penge --> forbruget stiger --> øget produktion --> øget ansættelser.
belaster ikke det offentlige budget.
Konstruktiv: man øger renten, flere laver en opsparing når renten er høj.
Ulemper: øget import i forhold til eksport.
I Danmark kan vi ikke ændre renten ret meget. Vi følger renten i Eurolandene (fastsat af EU-centralbank) I Danmark er det nationalbank, den styrer renten. Den er uafhængig af regeringen. EU's mål med pengepolitikken er lav inflation (danmark sikre fastkurspolitikken). tilhængere af pengepolitik: monoratister.
Valtuapolitik
Ændre valutaen værdi i forhold til andre valutaer
Devaluering: Kursen sættes ned → forbedret konkurrence evne → eksport → import → produktion → flere omsættes → efterspørgelse → produktion
Ulempe: inflation
Devaluering i DK = Nix, vi har fastkurspolitik
Revaluering = Så bliver det dyre for Kina at købe danske varer.
Udbud og efterspørgelse (Det perfekte markedet, findes dog sjældent)
Det perfekte marked: alle købere og sælgere har adgang til hinanden, og fælger med i alle handler for at kunne vurdere rimeligheden i prisen.
Fuldkommen konkurrence.
Markedet sikre tillid og retfærdighed
Inside job.
Struktur politik
Vi lander på den naturlige ledighed, kaldes den strukturelle ledighed.
Det er ledighedsniveuaet der bestemmes a konkrete forhold f.eks produktionsforhold.
Den strukturelle ledighed kan ændres ved strukturpolitik (fx: opkvaalificering af de ledige, så de tager en videre uddannelse). Hvis en er blevet fyret så skal personen tage en uddannelse til noget der er mangel på, så man tilpasser sig det der mangler (en lille ændring)
Primelån
Ikke kreditværdige lånere må låne til bolig. Renten er lav i starten , men stiger med tiden. Huspriser – prisboble (Unaturlige høje priser)
Boblen brister , husprisen falder , husejerne bliver teknisk isloeret
Næsten alle husejere går konkurs fordi bankerne går konkurs.
Ekspansiv finanspolitik fører til lavere ledighed og underksud på de off. Finanser
Kontraktiv finanspolitik betyder højere ledighed.
Inflation: Prisstigninger (i forhold til løn) Høj inflation = DKK bliver mindre værd (dårlig konkurrenceevne)
Skattestop: Flere penge mellem hænderne
Balance på det offentlige budget: Statens husholdning, underskud = renter
Økologisk balance: Nyt globaliseringsmål
Fuld beskæftigelse: Lav arbejdsløshed - godt for staten - godt for os
Social lighed: Vi prioriterer fællesskabet
Overskud på betalingsbalancens løbende poster: Mere eksport end import = overskud
Vækst: BNP vi tilstræber en vækst på 2 %
Økonomiske systemer:
Offentlig sektor -----------------------------------------> Blanding ----------------------------------------> Privat sektor
Offentlig sektor:
Socialisme
Planøkonomi
Sovjet
Fordele: Lige fordeling
Prisstabilitet
Godt for miljøet (kan være)
Ulemper: Ingen konkurrenceevne
Dyrt
Ingen initiativ
Privat sektor:
Liberalisme
Markedsøkonomi
USA
Fordele: Konkurrence ---> Høj kvalitet
Fordeling efter arbejdsindkomst
Ulemper: Dårligt for de svage
Dårligt for miljøet
Stine, Lizette og Lisa har lavet dette.
Jeg går ud fra, at der kommer mere fra Jer!
Philipskurven.
inflationsprocent - arbejdsløshedsprocent.
Når arbejdsløsheden er høj er inflationen lav og omvendt. Grunden til at inflationen er lav når arbejdsløsheden er høj, er pga. der ikke skal gives høj løn, og firmaerne ikke konkurrere imod hinanden. Omvendt når inflationen er høj er arbejdsløsheden lav, da firmaerne skal udbetale høj løn og på den måde konkurrere firmaerne imod hinanden.
Lav ledighed --> lønnen stiger --> prisen stiger.
Friedmann siger på langt sigt, så er philipskurven lodret.
Ekspansiv finanspolitik --> lavere ledighed og underskud på de offentlige finanser. På sigt skal "hullet lukkes" og man må føre en konstruktiv finanspolitik --> højere ledighed. Vi lander på den naturlige ledighed siger Friedmann, kaldes den strukturelle ledighed. Det ledighedniveau der besluttes af konkrete forhold f.eks. produktionsforhold.
Multiplikator effekten:
En indsprøjtning i økonomien giver et større udbytte når
1 runde) pengene cirkulere rundt. - f.eks. 100 millioner ril forbruget --> forbruget stiger --> produktionen stiger --> ledigheden falder.
2 runde) Afledt effekt: forbruget stiger --> produktionen stiger --> ledigheden falder.
3 runde) det samme som ovenstående ^^ - fortsætter i det uendelige.
Det er kun matematisk og teoretisk, at det fortsætter ud i det uendelige, for på et tidspunkt bliver beløbet så lille at det ikke længere har nogen betydning.
Pga. de afledte effekter bliver den samlet stigning i forbruget større end den oprindelige indsprøjtning.
Selve afløbet starter ved den første indsprøjtning i økonomien --> skat og afgifter --> opsparing --> import (pr. runde ryger der hele tiden et antal beløb fra)
Stor offentlig sektor: en masse som bliver suget ud på den måde bliver multiplikatoren lille. Når man får meget ud af den indkredsen kickstart, så bliver det til en stor multiplikator.