Der findes socialisme, konservatisme, og liberalisme.
De kan være både regressive og progressive.
Regressive: Så vil man have en livsstil som den var i gamle dage. Hverdagen er ikke blevet modaniseret. Altså aborter ser man ned på osv. Tingene bliver styret som i gamle dage.
Progressive: Så er ideologien præget af fremtiden. Dvs. den er modaniseret. Man tænker frem i tiden med hensyn til markedet og statens magt.
Del-ideologier:
Nationalisme:
Vil favorisere sit eget folk/land
Tolkes meget forskelligt som fædrelandskærlighed/patriotisme eller som tegn på nationalchauvinistisme.
Eksempel: Den Danske Forening
Økologisme:
Arbejder for en økologisk bæredygtig udvikling
Tænker miljøproblemerne globalt
Eksempel: Det Økologiske Råd
En ideologi er: er en slags tankegang om hvordan et land "bør" være.
Liberalisme
-Negative frihedsretter
-Frihed fra statslig indblanding
--staten bør ikke træffe beslutninger som krænker statens egendom
-
Socialliberalisme
-Udspringer af en kritik af den ”rene” liberalisme
-Det helt fire marked skaber kraftige op- og nedture
-John Keynes (1883-1946): staten skal modvirke kapitalismens tendens til økonomisk ustabilitet bed hjælp af offentlig forbrug.
Nyliberalisme
-Kritisk af velfærdsstaten: høje skatter og formynderisk stat
-Velfærden bør overtages af private forsikringer
-Er for udliciteringer og privatiseringer
Konservatisme
-Vil gerne ”tilbage i tiden”
-Det er meget hierarki præget
-Går ind for det frie marked, men samfundet skat styre det
-Det enkelte individ er ufornuftigt og har brug for et overhoved
-Mange konservative så demokratiet som en trussel mod samfundet VÆLGERADFÆRD Marginalvælger- en vælger der kan stemme forskelligt fra valg til valg. Personen stemmer så på det som gavner en personligt, og ikke hvad der gavner samfundet. Fx: hvis man er studerende og et parti vil sætte SU'en op, stemmer men på dem ligemeget hvad de så vil gøre for samfundet. Det kaldes også Issue-voting.
Marginalvælger ”tiltrækkes” af catch-all partier. Catch-all partier er nogle som tager ideer fra lidt af hvert og håber på at få vælgere på det. Man kan godt sige de går lidt ”den tredje vej” (den tredje vej beskrevet lidt længere nede i disse noter)
Kernevælger - er det modsatte af en Marginalvælger. Dvs: hvis man aldrig kunne forstille sig andet end at stemme på et bestemt parti.
Medianvælger – Den vælger der får balancen til at tippe lidt. Så hvis stemmerne er 100% lige, så er det medianvælgeren der afgør det med deres sidste stemme. Det er de vælgere partierne vil have til at stemme på dem, da de kan afgøre det.
Antagelse bag vælgerteori – (primært medianvælger teori)
- Alle handler rationelt (egennyttemaksimerende) – dvs. vi vælger de politikere der kan tilbyde os mest. Det er meget egoistisk – da man ikke tænker på samfundet.
- Politikerne er stemmemaksimerende. De tænker ikke på hvad der er bedst, men hvad de kan få stemmer på. Så dvs: hvis stemmer viser at folk vil have afskaffet efterlønnen, så siger politkeren at de vil det, da det giver flest stemmer.
- Den negative konsekvens ved disse antagelser er: Der bliver ikke handlet for landets bedste. Ingen tænker på fællesskabet og samfundet. Velfærdsmodeller Skandinaviske (universelle) (Den vi har her i DK)
Stat har en stor rolle. à omfordeler
Alle har ret til sygehjælp, pension, uddannelse, arbejdsløshed, forsikring
Høj skat
Centrale værdi: lighed
Delvist åbent marked – Socialliberalisme
Den residuale model (Den der er i USA, f.eks.)
Staten spiller en meget lille rolle
Skatten er lav
Frit marked. Markedet regulere sig selv, hvis det er nødvendigt. Efterspørgsel får markedet til at producere flere produkter af det efterspurgte. (Den usynlige hånd)
Hjælper kun mennesker i akut nød
Mennesker må gerne tegne sygeforsikring. (De vælger selv hvilke ting de vil tegne forsikring på)
Liberalistisk system
Væsentligste værdi: Frihed
Den selektive model (centraleuropæiske) (Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Østrig…..)
De forsikrede er dem der har arbejde
Familien spiller stor rolle. Ofte manden på arbejdsmarkedet.
Lokalområdet er et hjælpende bagland. Dvs. man føler en forpligtigelse for at hjælpe dem man bor omkring.
Ideologi: Konservatisme à alle har en plads i samfundet.
Centrale værdi: fællesskabet – familien
Skatten er lavere end vores, men højere end der er i USA. Den er lidt over middel. (30-40%) Valgsystemer Danmark er repræsentativt demokrati: folket vælger repræsentanter, til folketinget. Vi vælger ikke regeringen. Valgsystemer:
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
(Det har vi ikke i DK, men i England og USA). Flertalsvalget har en effektiv styreform (F.eks. går det meget hurtigere at få en lov igennem, end det gør i DK)
Resulterer i få partier. Dvs. i USA er der få men store partier. - Forholdstalsvalg
Partierne repræsenteres i forhold til stemmefordeling.
Resultater i mange partier. Og det er ineffektivt.
Opfattes ofte som det mest retfærdige system (Det er det vi har i DK)
Der kæmpes om 175 mandater i Danmark. De sidste 4 mandater kommer fra (2) Færøerne og (2) Grønland.
135 kredsmandater: sikre at hele Danmark repræsenteres. DOWNS MODEL Skrevet af Clara og Charlotte
De kan være både regressive og progressive.
Regressive: Så vil man have en livsstil som den var i gamle dage. Hverdagen er ikke blevet modaniseret. Altså aborter ser man ned på osv. Tingene bliver styret som i gamle dage.
Progressive: Så er ideologien præget af fremtiden. Dvs. den er modaniseret. Man tænker frem i tiden med hensyn til markedet og statens magt.
Del-ideologier:
En ideologi er: er en slags tankegang om hvordan et land "bør" være.
Liberalisme
-Negative frihedsretter
-Frihed fra statslig indblanding
--staten bør ikke træffe beslutninger som krænker statens egendom
-
Socialliberalisme
-Udspringer af en kritik af den ”rene” liberalisme
-Det helt fire marked skaber kraftige op- og nedture
-John Keynes (1883-1946): staten skal modvirke kapitalismens tendens til økonomisk ustabilitet bed hjælp af offentlig forbrug.
Nyliberalisme
-Kritisk af velfærdsstaten: høje skatter og formynderisk stat
-Velfærden bør overtages af private forsikringer
-Er for udliciteringer og privatiseringer
Konservatisme
-Vil gerne ”tilbage i tiden”
-Det er meget hierarki præget
-Går ind for det frie marked, men samfundet skat styre det
-Det enkelte individ er ufornuftigt og har brug for et overhoved
-Mange konservative så demokratiet som en trussel mod samfundet
VÆLGERADFÆRD
Marginalvælger - en vælger der kan stemme forskelligt fra valg til valg. Personen stemmer så på det som gavner en personligt, og ikke hvad der gavner samfundet. Fx: hvis man er studerende og et parti vil sætte SU'en op, stemmer men på dem ligemeget hvad de så vil gøre for samfundet. Det kaldes også Issue-voting.
Marginalvælger ”tiltrækkes” af catch-all partier. Catch-all partier er nogle som tager ideer fra lidt af hvert og håber på at få vælgere på det. Man kan godt sige de går lidt ”den tredje vej” (den tredje vej beskrevet lidt længere nede i disse noter)
Kernevælger - er det modsatte af en Marginalvælger. Dvs: hvis man aldrig kunne forstille sig andet end at stemme på et bestemt parti.
Medianvælger – Den vælger der får balancen til at tippe lidt. Så hvis stemmerne er 100% lige, så er det medianvælgeren der afgør det med deres sidste stemme. Det er de vælgere partierne vil have til at stemme på dem, da de kan afgøre det.
Antagelse bag vælgerteori – (primært medianvælger teori)
- Alle handler rationelt (egennyttemaksimerende) – dvs. vi vælger de politikere der kan tilbyde os mest. Det er meget egoistisk – da man ikke tænker på samfundet.
- Politikerne er stemmemaksimerende. De tænker ikke på hvad der er bedst, men hvad de kan få stemmer på. Så dvs: hvis stemmer viser at folk vil have afskaffet efterlønnen, så siger politkeren at de vil det, da det giver flest stemmer.
- Den negative konsekvens ved disse antagelser er: Der bliver ikke handlet for landets bedste. Ingen tænker på fællesskabet og samfundet.
Velfærdsmodeller
Skandinaviske (universelle) (Den vi har her i DK)
Stat har en stor rolle. à omfordeler
Alle har ret til sygehjælp, pension, uddannelse, arbejdsløshed, forsikring
Høj skat
Centrale værdi: lighed
Delvist åbent marked – Socialliberalisme
Den residuale model (Den der er i USA, f.eks.)
Staten spiller en meget lille rolle
Skatten er lav
Frit marked. Markedet regulere sig selv, hvis det er nødvendigt. Efterspørgsel får markedet til at producere flere produkter af det efterspurgte. (Den usynlige hånd)
Hjælper kun mennesker i akut nød
Mennesker må gerne tegne sygeforsikring. (De vælger selv hvilke ting de vil tegne forsikring på)
Liberalistisk system
Væsentligste værdi: Frihed
Den selektive model (centraleuropæiske) (Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Østrig…..)
De forsikrede er dem der har arbejde
Familien spiller stor rolle. Ofte manden på arbejdsmarkedet.
Lokalområdet er et hjælpende bagland. Dvs. man føler en forpligtigelse for at hjælpe dem man bor omkring.
Ideologi: Konservatisme à alle har en plads i samfundet.
Centrale værdi: fællesskabet – familien
Skatten er lavere end vores, men højere end der er i USA. Den er lidt over middel. (30-40%)
Valgsystemer
Danmark er repræsentativt demokrati: folket vælger repræsentanter, til folketinget. Vi vælger ikke regeringen.
Valgsystemer:
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
(Det har vi ikke i DK, men i England og USA). Flertalsvalget har en effektiv styreform (F.eks. går det meget hurtigere at få en lov igennem, end det gør i DK)
Resulterer i få partier. Dvs. i USA er der få men store partier.
- Forholdstalsvalg
Partierne repræsenteres i forhold til stemmefordeling.
Resultater i mange partier. Og det er ineffektivt.
Opfattes ofte som det mest retfærdige system (Det er det vi har i DK)
Der kæmpes om 175 mandater i Danmark. De sidste 4 mandater kommer fra (2) Færøerne og (2) Grønland.
135 kredsmandater: sikre at hele Danmark repræsenteres.
DOWNS MODEL
Skrevet af Clara og Charlotte