Sociologi er videnskab, som prøver på at forstå alle vores adfærds måder, og det sociale blandt små grupper, store organisationer, venner, institutioner (skoler, børnehaver osv. ), fællesskaber og hele samfundet.
Sociologien adskiller sig fra den psykologien, som undersøger den enkeltes psykologi eller personlighed hvor sociologi er en større helhed, fx hele samfundet.
Socialogien beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker, grupper, hele samfundets måde og være på, hvordan og hvilken måde vi organisere os på.
Sociologi bliver studeret af folk , som finder ud af sammenhængene, forklaringer og mønstre i de ting vi gør i det sociale liv, og som laver undersøgelser af det sociale liv ved at få forskellige menneskers svar og holdninger.
Formålet med sociologien er at opnå en bedre forståelse af det sociale liv, og finde ud af hvordan vi får den bedst mulige sociale politik i landet.
Samfundstyper:
Der er tre grundlæggende samfundstyper:
1. Det traditionelle samfund (landbrugssamfundet)
2. Det moderne samfund (det industrialiserede samfund)
3. Det senmoderne samfund (service-samfundet)
De tre samfund er i høj grad påvirket af hvilke erhverv der findes i landet. De fleste mener at vi befinder os i det senmoderne samfund i Danmark i dag, men man kan finde spor af alle tre samfundstyper.
Nogle af de væsenligste forskelle mellem det moderne og traditionelle samfund er
fyrstestat – nation med borgere
Handel og økonomi i- byttehandel
Stor produktion maskiner
land – by
Adskillelse politik og religion
Tradiontelle samhold, byfællesksab – moderne kommer i arbejde og på fabrik byerne
Struktør/aktør:
Aktør: Et konkret individ eller institution, der formår at handle målrettet og intentionelt.Socialisering:
Livsstile:
Livsstile handler om hvordan vi forbruger og indretter os.
Livsstilsegment grupperer livsstile og gør på den måde livsstilene mere overskuelige.
Her er det minervamodellen.
Identitet:
Identitet opdeles i personlig og social identitet.
Personlig identitet:
- denne definerer hvem man er
- Det handler om ens fysiske eksistens
- Det bringer individualisme
Social identitet:
- Den identitet man opbygger på baggrund af fællesskaber som objektive ting som arbejde og subjektive ting som holdninger og værdier.
Socialisering:
Socialisering er den proces hvor et menneske tilegnes det samfund dette befinder sig i. Socialiseringen sker primært i opdragelsen blandt familien, men på en måde kan man sige at et menneske hele tiden socialiseres og er med til at socialisere andre. Der er flere teorier om socialisering, men de fleste mener at socialisering er det som skaber vores idé om etik og moral. Freud udtrykker det ved, at over-jeget opstår gennem optimal socialisering.
Social differentiering:
Social differentiering er et begreb som dækker over at mennesker finder sammen med andre mennesker de minder om. Dette kan ses i både mindre og større sammenhæng. Det vil sige at mennesker med samme interesser finder sammen i foreninger, men også at man ofte vil se lighedstegn mellem mennesker i vennegrupper. Social differentiering påvirker socialisering, fordi man ofte vil rette sig selv og sin identitet ind efter, hvad gruppen mener for at passe ind. Hvis man er i en gruppe i en længere periode, vil forskellene på individerne udlignes mere og mere.
.
Diskurs:
En måde at tale om/forstå verden/et udesnit af verden på.
Det centrale i diskursen er italesættelsen- det er denne, der skaber diskursen. Verden får først betydning når den italesættes. Vi er låst fast i vores hverdag fordi vi ser verden på en bestemt måde.
Tekst eller sprog udgør diskursen.
Præmis: Verden er socialt konstrueret.
Diskursanalyse: en måde at påpege ulige magtforhold- verden kunne være anderledes.
Eks.: et bord er kun et bord, fordi vi har bestemt at det er det.
Hegemoni: diskurser kæmper mod hinanden. Hegemonen er "vinderdiskursen".
Figur:
Verden- italesættelse- handlemåde
Panopticon:
Panopticon er opfundet til fængslet, fabrikken, skolen, institutioner.
Idé: vagten kan se alle "indsatte", men de "indsatte" kan ikke se vagten. - mulighed for konstant overvågning.
Magtteori:
simpel magt: direkte magt: A får B til at ændre adfærd ved tvang.
Indirekte magt: B "behager" A uden at være tvunget.
Bevidstheds-ændrende magt: B vil det samme som A (der er ingen grundt til at bruge tvang, B er blevet overbevist om at det A mener er det rigtige)
Man vil være "normal".
Livsformer:
Mens livsstil handler om forbrugsmønstre, og hvordan vi vælger at indrette vores liv, handler livsformer om hvilken plads vi tiltænker vores arbejde.
Der arbejdes med tre livsforme:
- Lønarbejder livsformen
- Den karrierebundne livsform
- Den selvstændige livsform
Det, der er afgørende for den enkelte livsform, er opfattelsen af forholdet mellem arbejde og fritid.
Lønarbejder:
Målet er at holde fri, og arbejder for at kunne gøre det. Arbejde og fritid fylder ligemeget.
Karrierebundne:
Ser fritid som et middel, der kan der kan anvendes til at blive bedre til sit arbejde. En fritids aktivitet kan f.eks. bruges til at netværke og øge chancer for job.
Selvstændige:
For den selvstændige er det ikke noget skel mellem fritid og arbejde, og familens liv er centreret omkrig arbejde. Den selvstændige livsform findes bl.a. indenfor landbrug eller blandt håndværkermestre.
Ordet Sociologi betyder læren om det sociale
Forholdet mellem os mennesker.
Sociologi er videnskab, som prøver på at forstå alle vores adfærds måder, og det sociale blandt små grupper, store organisationer, venner, institutioner (skoler, børnehaver osv. ), fællesskaber og hele samfundet.
Sociologien adskiller sig fra den psykologien, som undersøger den enkeltes psykologi eller personlighed hvor sociologi er en større helhed, fx hele samfundet.
Socialogien beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker, grupper, hele samfundets måde og være på, hvordan og hvilken måde vi organisere os på.
Sociologi bliver studeret af folk , som finder ud af sammenhængene, forklaringer og mønstre i de ting vi gør i det sociale liv, og som laver undersøgelser af det sociale liv ved at få forskellige menneskers svar og holdninger.
Formålet med sociologien er at opnå en bedre forståelse af det sociale liv, og finde ud af hvordan vi får den bedst mulige sociale politik i landet.
Samfundstyper:Der er tre grundlæggende samfundstyper:
1. Det traditionelle samfund (landbrugssamfundet)
2. Det moderne samfund (det industrialiserede samfund)
3. Det senmoderne samfund (service-samfundet)
De tre samfund er i høj grad påvirket af hvilke erhverv der findes i landet. De fleste mener at vi befinder os i det senmoderne samfund i Danmark i dag, men man kan finde spor af alle tre samfundstyper.
Nogle af de væsenligste forskelle mellem det moderne og traditionelle samfund er
Struktør/aktør:
Aktør:
Et konkret individ eller institution, der formår at handle målrettet og intentionelt.Socialisering:
Livsstile:
Livsstile handler om hvordan vi forbruger og indretter os.
Livsstilsegment grupperer livsstile og gør på den måde livsstilene mere overskuelige.
Her er det minervamodellen.
Identitet:
Identitet opdeles i personlig og social identitet.
Personlig identitet:
- denne definerer hvem man er
- Det handler om ens fysiske eksistens
- Det bringer individualisme
Social identitet:
- Den identitet man opbygger på baggrund af fællesskaber som objektive ting som arbejde og subjektive ting som holdninger og værdier.
Socialisering:
Socialisering er den proces hvor et menneske tilegnes det samfund dette befinder sig i. Socialiseringen sker primært i opdragelsen blandt familien, men på en måde kan man sige at et menneske hele tiden socialiseres og er med til at socialisere andre. Der er flere teorier om socialisering, men de fleste mener at socialisering er det som skaber vores idé om etik og moral. Freud udtrykker det ved, at over-jeget opstår gennem optimal socialisering.
Social differentiering:
Social differentiering er et begreb som dækker over at mennesker finder sammen med andre mennesker de minder om. Dette kan ses i både mindre og større sammenhæng. Det vil sige at mennesker med samme interesser finder sammen i foreninger, men også at man ofte vil se lighedstegn mellem mennesker i vennegrupper. Social differentiering påvirker socialisering, fordi man ofte vil rette sig selv og sin identitet ind efter, hvad gruppen mener for at passe ind. Hvis man er i en gruppe i en længere periode, vil forskellene på individerne udlignes mere og mere.
.
Diskurs:
En måde at tale om/forstå verden/et udesnit af verden på.
Det centrale i diskursen er italesættelsen- det er denne, der skaber diskursen. Verden får først betydning når den italesættes. Vi er låst fast i vores hverdag fordi vi ser verden på en bestemt måde.
Tekst eller sprog udgør diskursen.
Præmis: Verden er socialt konstrueret.
Diskursanalyse: en måde at påpege ulige magtforhold- verden kunne være anderledes.
Eks.: et bord er kun et bord, fordi vi har bestemt at det er det.
Hegemoni: diskurser kæmper mod hinanden. Hegemonen er "vinderdiskursen".
Figur:
Verden- italesættelse- handlemåde
Panopticon:
Panopticon er opfundet til fængslet, fabrikken, skolen, institutioner.
Idé: vagten kan se alle "indsatte", men de "indsatte" kan ikke se vagten. - mulighed for konstant overvågning.
Magtteori:
simpel magt: direkte magt: A får B til at ændre adfærd ved tvang.
Indirekte magt: B "behager" A uden at være tvunget.
Bevidstheds-ændrende magt: B vil det samme som A (der er ingen grundt til at bruge tvang, B er blevet overbevist om at det A mener er det rigtige)
Man vil være "normal".
Livsformer:
Mens livsstil handler om forbrugsmønstre, og hvordan vi vælger at indrette vores liv, handler livsformer om hvilken plads vi tiltænker vores arbejde.
Der arbejdes med tre livsforme:
- Lønarbejder livsformen
- Den karrierebundne livsform
- Den selvstændige livsform
Det, der er afgørende for den enkelte livsform, er opfattelsen af forholdet mellem arbejde og fritid.
Lønarbejder:
Målet er at holde fri, og arbejder for at kunne gøre det. Arbejde og fritid fylder ligemeget.
Karrierebundne:
Ser fritid som et middel, der kan der kan anvendes til at blive bedre til sit arbejde. En fritids aktivitet kan f.eks. bruges til at netværke og øge chancer for job.
Selvstændige:
For den selvstændige er det ikke noget skel mellem fritid og arbejde, og familens liv er centreret omkrig arbejde. Den selvstændige livsform findes bl.a. indenfor landbrug eller blandt håndværkermestre.